Den årelange tradition for i fødevarebranchen at mødes en gang om året og fastlægge priser og vilkår for det kommende år har dagligvare- og foodservicekæmpen Dagrofa valgt at gøre op med.
- Verden, markedet og forbrugerne befinder sig et markant andet sted end for bare to år siden, og ændringerne går hurtigere nu end tidligere. Det skal vi som branche tilpasse os til. Det vil vi og leverandørerne gøre sammen i et tæt, tillidsfuldt og fremadskuende samarbejde, siger kategoridirektør i Dagrofa Michael Christensen i en pressemeddelelse.